Modstandsbevægelsen

 

Danmark var besat af det nazistiske Tyskland fra 1940 til 1945. Den danske regering og mange fra den danske folk samarbejdede med tyskerne for at undgå, at landet blev ødelagt og for at beskytte den danske befolkning. Nogle danskere ydede aktiv modstand mod tyskerne bl.a. ved sabotage. Det var vanskeligt at yde modstand de første 3 år af besættelsen, fordi der var en demokratisk dansk regering, der ledte Danmark. Regeringen blev støttet af de fleste danskere. Modstandsgruppen prøvede især at ødelægge fabrikker, som fremstillede varer til tyskerne eller toge, som kørte med tyske varer eller soldater. Først efter Augustoprøret 1943 blev modstanden mere udbredt. Der var kun omkring 100-1.000 medlemmer af modstandsgrupperne. Da Danmark blev befriet af engelske tropper i maj 1945, var der ca. 60.000 medlemmer af de danske modstandsgrupper. De fleste havde aldrig deltaget i aktiv modstand. De skulle have været sat i ind, hvis tyskerne ikke havde overgivet sig. Der døde i alt 1.330 danskere på grund af modstandsarbejde, mange af dem i tyske KZ-lejre. England, USA og Rusland førte krig mod Tyskland. Samtidig støttede de modstandsgruppen i alle lande, der var besat af tyskerne. I Danmark kastede engelske flyvemaskiner sprængstof og våben ned til modstandsfolkene. Modstandsgrupperne så sig selv som en slags soldater i de allieredes styrker.