Danmarks besættelse
Den tyske besættelse besatte Danmark fra 1940 til 5. maj 1945 under 2. verdenskrig. Tyske tropper besatte landet 9. april 1940 næsten uden at møde modstand. Regeringen og rigsdagen så at det var nødvendigt at samarbejde med besættelsesmagten. Langt størstedelen af den danske befolkning var negativt indstillet over for de tyske soldater. Bortset fra en lille gruppe som arbejdede sammen med tyskerne. Forhandlingspolitikken brød sammen 29. august 1943, den danske flåde sænkede sine skibe og den tyske værnemagt overtog landets reelle ledelse. Fra oktober 1943 begyndte tyskerne at arrestere de danske jøder, og man begyndte også at indfører dødsstraf for sabotage og for angreb på besættelsesmagten. Mange medlemmer af modstandsbevægelsen blev henrettet, mange nåede dog at flygte til Sverige. I 1944 blev det danske politi også arresteret.
Tyskland havde lagt en konkret plan for besættelsen af Danmark, den såkaldte Operation Weserübung. Besættelsen af Danmark var ikke et vigtigt mål for Tyskland. Beslutningen om at besætte Danmark var en del af tysklands plan om at sikre det vigtige angreb af Norge og sikringen af indsejlingen til Nordsøen. I den oprindelige plan skulle kun Nordjylland besættes. Det var den 29. februar 1940 at det blev fastlagt at Danmark også skulle besættes. Tyskland var afhængig af luftbaser i Danmark, især flyvepladser i Aalborg var vigtig i forbindelse med invasionen.